Maxeline skrev: ↑ons nov 10, 2021 9:04 am
Hej og altid dejlig med et indlæg i tråden.
Jeg må nok indse at jeg bliver nød til at springe ud i en af de nye og uden den elskede tilbage knap.
Jeg har jo stadig SE’eren og den halter lidt bag efter syntes jeg men Je ghar knappen.
Det var vist også 12’eren jeg havde dengang da jeg opgav og dejligt at din kone er glad for den.
Der er en klar forskel i prisen, og om merprisen for en 12/13 mini er det værd afhænger rigtig meget af brugeren
Du får i 12/13 mini følgende fordele, som man så skal opveje mod en merpris på 1500-3000 kr
- OLED skærm med bedre opløsning
- Fysisk mindre trods større skærm
- 5G, bedre chipset og 1gb ekstra ram
- Større batteri
- Bedre kamera
Jeg bruger personligt min telefon til surf, mail, sociale medier og ja kameraet. Så for mit vedkommende vil den store fordel være en bedre skærm og bedre kamera. Det er klart en merpris værd, men om det er 50% merpris værd for en 12 mini har jeg svært ved sådan helt at afgøre. 12 mini har jo en rigtig god størrelse, og den findes for en 64GB version på tilbud til omkring 4500 kr
Lige nu har jeg faktisk en gammel iPhone SE første generation, fordi min oneplus er indsendt til reparation da den er begyndt sommetider at miste mobilsignal. Jeg er egentlig glad for min billige android og den opfylder ganske fint mine krav til en telefon, og det er klart en fordel at de kan findes til en pris under 1000 kr i flere tilfælde. Derudover sætter jeg rigtig stor pris på en stor skærm, fordi jeg ikke anvender tablet men bruger min telefon til stort set alt i dagligdagen
Der hvor apple for mig for alvor vinder over android er på simpel og enkel betjening, kvaliteten og funktionen af apps, samt på notifikationer. Med alt respekt for android har nogle fordele, så er det virkelig et problem at særligt facebook og messenger mangler nogle ret essentielle ting i deres android app versioner, særligt hvis man anvender facebook mere "professionelt" til firma eller foreninger. Jeg oplever også tit at messenger ikke gør opmærksom på folk ringer til mig, men der kan gå flere timer før det fortæller jeg er blevet ringet op via messenger
Så for mit vedkommende så er jeg ikke sikker på hvad jeg selv går med næste gang, der er fordele og ulemper ved alle valg. iPhone SE 2 generation kunne være et godt valg til en rimelig pris, men 12 mini har også fået et godt dyk i prisen og er derved mere attraktiv. Android er det prisbillige og ganske fornuftige valg, men der er nogle små ting som kan irritere i hverdagen